Medenka

Medenka er en lille virksomhed med base i Maribor i Slovenien – et land med en lang tradition for biavl og produktion af varer som honning.

Ved at bruge den bivoks, der bliver tilovers fra honningproduktionen, har de udviklet en række kreative produkter, herunder farvekridt til brug på papir eller i badekarret samt en blød modellervoks, der egner sig selv til de helt små børn. Alt produceres lokalt i Slovenien udelukkende ved brug af naturlige råvarer og farvepigmenter. De har desuden udviklet et farvekridt baseret på sojavoks, som er fuldstændig vegansk.

×