???? Springsale - minimum 15% på stort set hele shoppen  ????

Kapok er en enestående naturfiber med unikke egenskaber, som er værd at passe godt på. Læs vejledningen – og forlæng dit kapokprodukts levetid!

For at bevare fiberstrukturen og fiberens egenskaber bedst muligt, anbefaler vi, at du kun vasker dit kapokprodukt, hvis det er streng nødvendigt. 

Dit Cocoon kapokprodukt er hverken blevet farvet eller behandlet med kemikalier, og derfor behøver du ikke vaske dit nye kapokprodukt inden brug.

Hertil indeholder kapok et naturligt bitterstof, som gør fiberen og dermed kapokprodukterne antibakteriel og modstandsdygtig overfor husstøvmider.
Det er derfor ikke nødvendigt at vaske sit kapokprodukt desto mindre, at der er sket større uheld i sengen. Ved mindre pletter anbefaler vi, at du blot pletvasker dit produkt.

Vi anbefaler, at du lufter din kapokdyne en gang om måneden eller efter behov for at bevare strukturen i din dyne og sikre et sundt og frisk sovemiljø.

Hvis det er nødvendigt at vaske dit Cocoon kapokprodukt så følg nedenstående vejledning

  • Vi anbefaler, at du vasker produktet alene ved 40 grader for at skåne kapokfiberen, men det er muligt at vaske ved 60 grader, hvis nødvendigt.
  • Vælg et kort vaskeprogram, da det kan være skadeligt for kapokfiberen at være våd for længe. Kapok produktet må derfor heller ikke ligge i blød. Det er vigtigt at det valgte vaskeprogram indeholder stærk centrifugering, for at få så meget vand ud af produktet som mulig før tørring.
  • Efter vask kan du vælge at køre en ekstra centrifugering på 1200 omdrejninger for at få slynget mest muligt vand ud af produktet. Jo bedre produktet centrifugeres, jo nemmere er produktet at tørre.
  • Brug et skånsomt vaskemiddel uden enzymer og blegemidler, som eksempelvis Cocoons sæbebær.
  • Brug ikke skyllemiddel.
  • Efter vask skal produktet straks tørres.

Sådan tørrer du dit Cocoon kapokprodukt

  • Tør dit kapokprodukt alene i tørretumbleren.
  • Du skal derfor give dig god tid til tørreprocessen, da kapok tager tid at få tør. Vi anbefaler, at du bruger uldtørrebolde, da de hjælper med at reducere tørretiden markant. De sørger ligeledes for at fibrene bliver adskilt på en skånsom måde, så fibrene ikke klumper sammen.
  • Brug ikke tennisbolde, da de kan slå kapokfiberen i stykker.
  • Vælg et 30 min. tidsprogram ved middelvarme. Kig til dit kapokprodukt efter 30 min. og mærk efter hvor meget fugt der er tilbage i produktet. Gentag processen indtil produktet er let fugtigt. Tag dit kapokprodukt ud og lad det tørre et lunt sted indtil resten af fugten er væk. Pas på med at tørre dit kapokprodukt for længe i tørretumbleren, da dette kan reducere kapokfiberens levetid.

Er du i tvivl om, hvordan du skal vaske og tørre kapok, så tøv ikke med at kontakte din lokale forhandler eller Cocoon Company’s kundeservice.