Træskålene fra Grapat er udarbejdet i en lækker form og en størrelse der passer godt til små hænder.

My på 18mdr er en sorterings-glad pige, så de farvede skåle har givet stor glæde hos hende.

Grapat insekter og sk%C3%A5le     

Hun har brugt skålene sammen med meget af vores andet legetøj både fra Grapat og Grimms.

Både Grapat-insekterne, Grapat-Mandalerne, Grimms-Byggeringene og Grimms-kuglerne har fået sig en tur i Mys sorteringsværksted. 
 
Mio på 5år bruger skålene som espresso kopper i sin købmandsbutik og er også hel vild med at bruge dem i legen “insekt-spise-bingo”.

Mios leg “insekt-spise-bingo” går ud på at han hælder alle Grapat-insekterne ned i den medfølgende stofpose, trækker et insekt op (næsten uden at kigge),
og så skal insektet finde noget at spise enten inde i huset eller ude i haven, som er samme farve som den selv.
Når insektet har fundet sin spise, tager Mio det med hen til Grapat-træskålen i den pågældende farve, og trækker derefter et nyt insekt. 
 
Træskålene fra Grapat er et solidt stykke legetøj med mange anvendelsesmuligheder
og med en farveskala der perfekt matcher Grimms regnbuefarver. På den måde kan man nemt kombinere legetøjet fra begge mærker i at hav af lege.

Grapat sk%C3%A5le-5     Grapat sk%C3%A5le